Jo jo.
Jeg hørte en del snak om med vind og mod vind på turen i dag, personligt er det jo ikke noget jeg mærker meget til da jeg altid ligger bag nogen som tager vinden for mig.
Jo der er da sidevinden, og den har jeg da også fået at føle et par gange men jeg tager mig egentlig ikke af den mere. Vi kører jo godt. Det går vist stadig for langsomt, men når vi bider tænderne sammen og tager 1 op fremfor 1 ned, så hjælper det.
Den er nu også en svært sag at rode med. Hvornår kalder man den?
Hvis man kalder den for tidligt bliver der ikke kæmpet så hårdt.
Hvis man kalder den for sent er rytteren halvdød og får svært ved at komme med igen overhovedet.
Jeg må indrømme jeg tog en lidt sjov tur da jeg fik kærlighed at føle i dag.
Jeg har jo som dem der holder øje med min endomondo kan se, ikke rørt en finger siden sidste søndag.
Cykel har været ved smeden, og jeg fik den først igen torsdag. Og jeg valgte at tage fredagen i familiens tegn.
Oven i hatten har jeg pulset lidt smøger i løbet af ugen, så jeg har faktisk gjort lige opskriften på hvad man ikke skal gøre :)
Det kunne jeg også mærke fra starten, jeg tog noget tid om at komme i gang, og min puls lå højt fra starten af. Ikke fordi jeg har noget imod en høj puls, det betyder jo bare jeg rent faktisk laver noget. Men det var noget af en ændring i forhold til sidste tur, og der var ikke specielt meget effekt.
Oveni hatten måtte jeg bide tænderne sammen fra kort efter frokost og de sidste 60 km hjem.
En ting jeg frygtede med den højde kadence var at slide mine knæhaser som er hvad der oftest slår mig ud når jeg laver noget fysisk. Og det er normalt ikke noget jeg kommer hurtigt over når jeg først er i gang.
Siden jeg begyndte at lege med den lille klinge, har min knæ hase været overbelastet, men ikke mere end det går over forbløffende hurtigt endda og jeg har kunne møfle mig rundt på cyklen til ikke at mærke meget til det på turene.
Det var ikke hvad der skete i dag....
Faktisk gik det i begge knæ plus begyndte at angribe presset ovenfra, du ved når du presser ned er der tryk på oversiden af knæskallen, der sidder en muskel og holder det hele sammen, den kan blive øm og er oftest et tegn på du skal holde op med at bruge dit ben på den måde du gør lige nu!!!
Men de knæhaser 60 kilometer, det gjorde ondt. Ikke engang, så ved du at du lever, nej ondt som i: Gider du brække min finger, så jeg har noget andet at tænke på?
Men når du er på turen er der jo ikke meget at gøre ved det, der er oftest kun én vej, og det er fremad, så kan du grine eller græde af det, at give op får du ikke noget ud af alligevel. Det blev faktisk sagt rigtig smukt i en anden sammenhæng: Du kan slappe af når du kommer hjem. Og det gør jeg så :)
Puha, 14 dage tilbage, det er ved at være tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar