15 juli, 2013

Tour'en dag 2

Nu er det så gået hen og blive rimelig sent aften, og vi har kørt en lidt over 210 kilometer. Vi endte med at køre forkert og at køre på lidt vejarbejde undervejs så det blev til lidt ekstra kilometer. Ikke at det gør det voldsomme. Jeg mener om du kører 205 eller 215 er rimelig tosset uanset :)

Det har været nogle rigtig fede landskaber vi har været igennem og vejret er jo med os, det ser ud til det med at ramme madvognen er en smule vanskeligere end godt er. Men vi er fortrøstningsfulde og satser på det er endnu bedre i morgen.

Nu begynder turen også at kunne mærkes hos de fleste, der går snak om ømme numser. På den anden side, hvis man ikke får en smule ømme balder af at sidde på en cykelsaddel i så lang tid, så er man altså deform.
Heldigvis er jeg meget positivt overrasket over det buksefedt, eller creme jeg har. det er en noget spændende oplevelse at sidde/gå med.

Nå, men vi ankom jo sent idag, og jeg er træt. Ikke ligeså træt som igår, men træt nok. Så her er rutekortet fra endomondo. I morgen satser jeg på at have et par timer til at kunne gennemgå alle de her billeder, også smækker jeg nogle i albumet, med de andre 68.
Så nat nat, og skriver imorgen ...

Hov pulsen er altså ikke min, men den holder vist nok fint med min egen, så jeg lader den bare være.

Dag 1

Ja, nu fik jeg aldrig skrevet noget i går. min plan var jo at sortere billederne først så jeg kunne få nogle med.
Jeg endte med at sidde og falde i søvn i 3 timer uden noget produktivt resultat.
Puha, 210 kilometer og jeg ved min endomondo siger 160, men hvis I kigger efter kan i se en fint 50 km hul lige inden grænsen.

Jeps, den er god nok jeg sidder og skriver dette fra Tyskland. Må sige det er en noget anderledes oplevelse at komme på hotel hernede og hvor de forventer man snakker tysk, hvilket jeg jo naturligt nok prøver på, jeg kan dog ikke andet end et par enkelte ord, hvilket gør det rigelig sjovt.

Etapen i går hvilket jo ligesom er det vigtigste. Det er sgu lidt lige som turen til Ringkøbing, med et par enkelte ting. F.eks. missede vi serviceholdet til formiddagskaffen, hvilket gjorde pænt ondt jo tættere vi kom på middagen, og dette stunt har også kostet dem kaninhjelmen.

Kaninhjelmen er kvajehjelmen og jeg skal se om jeg ikke kan få et billede af den, for den er ret sjov og flot:) og lidt pinlig.

Under alle omstændigheder, ikke de store armbevægelser. Det er egentlig ret kedeligt så noget cykel, men vi får nogle fine udsigter. Nå men jeg skal ned på geden og gøre klar til dagens tur. Jeg har ikke lige nogle rute links så man kan se hvor vi lander men jeg har da stadig min endomondo, så skal jeg bare lige huske at skrive herrinde noget hurtigere i aften.

Pøj pøj og god dag til jer også.