17 juli, 2013

Dag 4

Så er 4. dagen overstået og det har i mit tilfælde været med den grønne hjelm. Må sige den hjelm faktisk var mere behagelig end de normale, også har den de sødeste kaninører som blafre rundt mens man kører. Det må se fantastisk ud. Jeg fornemmer dog at der vist skal være en vis form for pinlig berørthed over den hjelm. Men vi er jo alle vilde kaniner.


Som det kan ses startede vi i Tyskland, kørte ind i Holland, Tilbage i Tyskland og sluttede i Holland. Så er det man er glad for at man ikke længere behøver at vise pas over det hele nu om dage. Der er egentlig ikke så meget at sige om turen. Små 200 kilometer igen og gennemsnit på 25, selv om vi ligger mest på 28. 28 er sådan et roligt tempo når der jævnt terræn, og ingen vind. Det bliver ikke til mere da det er den hastighed holdet kan holde til og vi ser da ud til at kunne nå i målet til maden sååå.

Jeg er mere bekymret for den næste rute. Det siges at efter 4 dage på vejen så er vi kørt i form til den tur som kommer til at gå lidt op og ned plus et eller anden lus bakke på 1300 meter og 25% et eller andet sted undervejs. Vi får se.
Jeg er dog bekymret for den anden mulighed at vi ikke er kørt i form men kørt i smadder, og den tanke kommer sig egentlig af alt den piven der foregår. Om det så er real piven eller bare for at gøre sig interessant vil tiden vise, men hvis den er god nok så er der altså nogen der ryger af cyklen.

Hvordan har jeg det så?
Tjooo, mine bener er lidt brugte, jeg ved jeg har lavet noget, men så er det ligesom også det. undervejs skaber mit knæ sig lidt og solen er en strid fætter, men solcreme også er der ikke rigtigt noget at snakke om.
Min røv derimod er tyndslidt på et bestemt punkt på hver balle, og det er selvfølgelig der jeg sidder. Det var allerede slemt igår men en god buksefedt gør det udholdeligt. Men jeg kan mærke det det bliver ikke bedre, og der er ikke langt til jeg begynder at sige noget seriøst om det.
Nu kommer jeg så til at køre næste tur på et trick om at smøre aften før og igen om morgen inden vi kører. Så må jeg jo se når vi lander om det var nok.

Der er nok nogen der undrer sig over hvad vi laver på vejen, da 7-8 timer i stilhed jo er meget lang tid. Til det kan jeg kun sige at hvad der sker på vejen bliver på vejen. Og der sker meget. Ture som disse kan klart anbefales, bare huske at være fælles om at træne op til, så kan det kun blive godt.