Hvis jeg sagde det til ungerne ville de henvise til et program på DR Ramasjang.
Jeg henviser dog til klingerne nede ved pedalen.
Som jeg har skrevet om tidligere er det ikke noget der falder mig naturligt.
Turen i går gjorde mig opmærksom på at jeg stadig ikke har det til at sidde i benene. Så jeg besluttede lidt at jeg ville køre turen på den lille klinge i dag, hvilket gik lidt ud over min puls, men jeg overlever sikkert.
Med en gennemsnitsfart på lidt over 25 inklusiv et par tisse pauser, så er jeg bestemt ikke ked af tempoet, specielt fordi jeg følte jeg slappede lige rigeligt af.
Faktisk tænkte jeg at nu hvis jeg kom op til Ringvejen så kunne jeg da lege lidt interval kørsel deroppe.
Ringvejen er et par kilometer lang, dækket fint ind så man ikke skal sloges med vinden, har en super bred cykelsti, og er ikke så befærdet om aften så alt i alt en god ide. min plan var en halv times tid.
1. Det er meget meget meget meget lang tid siden jeg har lavet den slags.
2. Jeg glemmer tit at livet forsætter om 10 minutter.
3. Interval træning er hårdt..... :)
GPS'en kunne tydeligvis slet ikke følge med, hvilket faktisk var ret skuffende da jeg egentlig fik kørt en del kilometer med meget høj fart, Jeg tæller den har set mig køre rundt 2 gange, men jeg kørte faktisk 5, hvilket med min hoved regning er rimelig psyko... Det var selvfølgelig på den store klinge ;)
Det snyder helt vildt når man kigger på grafen endda. Som sagt jeg ser 3 pukler, men der skal faktisk være 9. Og med 5 ture frem OG tilbage, altså 5 x 2 km så har jeg kørt 10 km på de der 13 minutter der er sgu næsten 60 km/t på lige vej, med 50% pause kørsel. Jeg kørte nemlig en fin 5-700 meter med topspeed, slappede af rundt i svinget (en 5-300 meter) også ellers på den igen. Sidste tur fik den bare fuld gas hele vejen, også ro på det bette stykke hjem.
