20 maj, 2013

Standing we are still.


Ja, det var med fuldt overlæg jeg ikke skrev noget i søndags. Historien kort er at jeg simpelthen kørte galt, og væltede ind i et plankeværk. Normalt er det jo bare op på geden og videre. Dog var jeg extremt udmattet, kunne se jeg sænkede holdets fremdrift markant, og jeg var usikker på om jeg rent faktisk ville kunne have kørt hele vejen. Jeg fandt så ud af at resten af turen var i jævnt terræn og med god medvind, efter vi havde kørte 100 km i strid modvind.



Det der for mig gjorde det endelige udslag var min skulder, jeg har så meget vægt på min skuldre når vi køre at de SKAL bare være okay. Og det slag jeg havde fået gjorde min skulder ustabil. Hvilket giver slinger fordi jeg ikke kan holde ordentlig ved styret. No problem med 20 i timen, livsfarligt med 40, rimelig farligt med 25-30 og med 60-80 cm fra mit forhjul til en eller andens baghjul..
Så jeg kravlede ind i servicevognen.

Jeg har en times tid eller noget jeg ikke har kunnet gøre rede for i den service vogn, men det er der fine billeder af, når jeg lægger mig er der ofte en grund :)

Den anden times tid i bilen brugte jeg med en gammel rytter hvor jeg sad og sugede til mig.
Der er rigtig mange ting jeg gør forkert, de fleste er valgte, og nogle enkelte er ukendte.

En ting jeg ikke har villet erkende siden dag 1 er at køre på den lille klinge, altså i det lave gear. Det har jeg aldrig nogensinde gjort og det strider mod al min fornuft. Nu har jeg prøvet det, og det giver stadig ikke mening i min hjerne. Jeg kan dog ikke forklare den positive effekt på andre måder end at den er god nok...

Grundet den seneste tids manglende resultater, og den store forskel på hvor jeg fysisk er og hvad der fysisk skal til, er jeg faktisk sat pistolen for panden. Vejen er lagt, alle ved hvad der skal til, der er ikke plads til finjusteringer, experimenter og ligende. Faktisk er jeg heldig nok til at havde fået en træningsplan som teoretisk burde få mig det sidste stykke. Der er 7 uger tilbage. På de 7 uger får jeg faktisk kørt 2400 kilometer, efter fulgt af en uge hvor jeg kører 1200 mere. Psykopatisk, ja. Umuligt, nej.