Som jeg har nævnt flere gange begynder jeg at få nogle rimelig tunge hug på motivationen. Egentlig kunne jeg have sagt mig selv at det ville komme før eller senere, altså en dags tur varer jo 8 timer forudsat vi holder gennemsnits hastigheden på 28.
Jeg havde en ide om at det var noget lettere på afstand end når du står midt i det, men der ligesom kun en vej frem. Et eller andet sted kan jeg slappe af efter Paris, men det er om langt tid (heldigvis tror jeg).
Men det er ligesom med slankekure:
Når man har været i gang i et stykke tid og sidemanden gufler kage, så kan man lige omme til at holde en lille pause.
Jeg er ekstremt god til at overtale mig selv til over springshandlinger, hvilket også begyndte at ske på spinningscyklen. Det gør jeg selv sagt også med landevejsturene...
Det regner.... Idag passer bare enormt dårligt.... Jeg er skadet.... Jeg skal passe på med at udmatte mig selv inden løbet (DK højeste).
Idag blev det til snarlig solnedgang... Og jeg har jo ikke lygter på, og bagdækket er vist halvflad, og turen på Søndag er jo kæmpelang (185).
Allerede inden jeg var kommet til Hald havde jeg fået mig selv overbevist om jeg hellere måtte køre over Assens fremfor den sædvanlige Hadsund-Hobro-Randers. Og Jeg har jo tidligere kigget på Hadsund-Mariager-Randers. Der var vist noget med det jo var en fin tur. Og eftersom mit speedometer er blevet til et ur, så kører jeg jo lidt i blinde, må hellere....
Omkring Ø. Kondrup kiggede jeg på solen og tænkte, nej du må hellere skære ind lige her så du når hjem inden solnedgang....Så giver du den bare gas...
Som det kan ses blev det en lidt underlig rute, jeg skal lige hilse og sige at der er brosten i Mariager, Det kan cykelklovnen ikke lide. Men jeg slap ud nede ved saltcenteret og så der var 22 km hjem, fint det tager maks en time....
Hvis man trykker på omgangstider i mellem grafen og kortet kan man se en masse små pinde, de viser hvor hurtigt jeg har kørt den enkelte kilometer, og ja det er ikke til at læse teksten, men det er nu pindene der er interessante: De er nogenlunde lige lange, og jeg ved de sidste 10 stykker af dem, der var der fart på. Sådan hægte folk af fart på. Så overordnet ser det faktisk ud til at være fint nok. Hov, jo mindre jo bedre :)
Ja ja, nå men så er det 185 på søndag. på samme måde som jeg frygtede 145, så er jeg bange for de 185. Og det er selvom de 145 faktisk blev kørt super. Når man tænker på hvad vi kom igennem... Der var en skov... Jeg fik en punktering faktisk.
Men alt i alt holdte jeg ud. Jeg kom sidst i land, men det hænger også sammen med at jeg på et tidspunkt bare slår alting fra og triller bagefter til jeg lander. Det er jo ikke et race.
Nu må vi se, da jeg ikke har nogen km tæller mere så kommer jeg til at køre i blinde på søndag, hvilket betyder jeg kommer til at indtage foder på klokkesæt frem for distancer.
Om det er godt eller skidt, hmmm lad os se. Når jeg ikke ved hvornår vi er færdige kunne jeg jo finde på at have overskud når jeg genkender målstrengen, så kunne jeg finde på at køre lidt hurtigere end 24 ;)
En ting jeg ikke har nævnt tror jeg er at jeg faktisk er blevet nødt til at fokusere når vi kører. Jeg er ikke den stærkeste rytter, og den svageste rytter er utrolig tæt på. Tidligere har jeg haft en smule overskue til at tjaa give åndlige støtte. Det har på de sidste par ture været slut. Nu er det ren overlevelse. Jeg stopper ikke for nogen, for jeg har simpelthen ikke kræfterne til det, så det er bare fremad. Der er andre og bedre ryttere der må hjælpe dem bag mig. Faktisk ret skræmmende. Ikke fordi jeg ikke vidste jeg havde det i mig, men fordi jeg er presset derud. Ja ja, måske jeg bliver en bedre rytter, det skal jeg bliver. Jeg skal kunne klare 50% mere end hvad jeg kan nu....
