15 juli, 2013

Tour'en dag 2

Nu er det så gået hen og blive rimelig sent aften, og vi har kørt en lidt over 210 kilometer. Vi endte med at køre forkert og at køre på lidt vejarbejde undervejs så det blev til lidt ekstra kilometer. Ikke at det gør det voldsomme. Jeg mener om du kører 205 eller 215 er rimelig tosset uanset :)

Det har været nogle rigtig fede landskaber vi har været igennem og vejret er jo med os, det ser ud til det med at ramme madvognen er en smule vanskeligere end godt er. Men vi er fortrøstningsfulde og satser på det er endnu bedre i morgen.

Nu begynder turen også at kunne mærkes hos de fleste, der går snak om ømme numser. På den anden side, hvis man ikke får en smule ømme balder af at sidde på en cykelsaddel i så lang tid, så er man altså deform.
Heldigvis er jeg meget positivt overrasket over det buksefedt, eller creme jeg har. det er en noget spændende oplevelse at sidde/gå med.

Nå, men vi ankom jo sent idag, og jeg er træt. Ikke ligeså træt som igår, men træt nok. Så her er rutekortet fra endomondo. I morgen satser jeg på at have et par timer til at kunne gennemgå alle de her billeder, også smækker jeg nogle i albumet, med de andre 68.
Så nat nat, og skriver imorgen ...

Hov pulsen er altså ikke min, men den holder vist nok fint med min egen, så jeg lader den bare være.

Ingen kommentarer: